Spørgsmål og svar

Solcellepaneler er omfattet af producentansvar for elektronik og elektroniske produkter. Det betyder, at en producent eller leverandør, der første gang sætter produktet på det danske marked, skal være optaget i producentregistret ved Dansk Producent Ansvar (DPA). Der kan læses mere om elektronikaffald og producentansvar på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Når solcellepaneler ikke længere virker tilfredsstillende, skal den oprindelige producent eller leverandør selv, eller via en anden aktør, tage solcellepanelerne tilbage og sørge for, at de brugte solcellepaneler behandles efter reglerne i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Dette betyder blandt andet, at de skal sørge for, at materialer svarende til mindst 80 % af vægten af det oprindelige solcellepanel bliver genanvendt. Hvis en anden aktør end producenten/leverandøren står for at indsamle de brugte solcellepaneler, skal procenten/leverandøren betale for alle omkostningerne ved indsamlingen.

Korte spørgsmål-svar fra Danmarks Tekniske Universitet om atomkraft:
Se siden her

En længere analyse fra Aalborg Universitet om fordele og ulemper ved atomkraft i Danmark: Se analysen her

Det Internationale Energiagentur (IEA)

Atomkraft i Danmark ligger ikke lige for de næste mange år. Vi har ikke meget erfaring med atomkraft-anlæg sammenlignet med lande, der har haft atomkraft i årtier.

Det har vi til gengæld med vindkraft, og vi er ved at opbygge knowhow på PtX-anlæg.

Måske bliver atomkraft en mulighed et godt stykke ud i fremtiden.

Det internationale energiagentur oplyser, at atomkraft er en dyr energikilde, fordi det er dyrt og tidskrævende at bygge et atomkraftanlæg.

Vind og sol er langt billigere.

Derfor mener agenturet ikke, det kan betale sig for Danmark at investere i atomkraft, fordi Danmark allerede har mange anlæg, der producerer el fra vind og sol.

Atomkraft kan bedst betale sig, hvis man ikke har investeret i mange vedvarende energianlæg.

Atomkraft producerer en meget stabil mængde energi, og det giver ikke et godt energi-mix med vind og sol, hvor produktionen fluktuerer meget.

De danske virksomheder der arbejder med udvikling af nye former for atomkraftanlæg, ser ikke Danmark som et marked. De ser mere over imod Asien.

Læs Klimamonitors artikel her:

https://klimamonitor.dk/nyheder/art9796405/Atomkraft-er-en-død-dansk-sild-med-en-undtagelse

Man tror nemt, at statslige energiparker er statslige arealer. Det er de ikke.
Det er stadig arealer, som typisk ejes af lokale lodsejere, og som kommunen planlægger for, hvis der er vedvarende energiprojekter, som ønskes placeret der.

Men det er statens måde at sige på, at man gerne vil give flere dispensationer til vedvarende energianlæg, hvis der er behov for det - dog i en konkret afvejning af beskyttelseshensyn og ønsket om at etablere flere vedvarende energianlæg.

I praksis udarbejder staten en miljøvurdering for et stort areal, og derefter en kort bekendtgørelse som stadfæster arealets status som statslig energipark.

I de ”bearbejdningsområder” om sol- og vindenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor lokalsamfund, sol- og vindenergi-udviklere sammen med en VE-facilitator er i dialog om projekterne, kan status som statslig energipark give nogle flere muligheder:

F.eks. hvis lokalsamfundet ønsker at flytte på et projektforslag, så det kommer længere væk fra en landsby, men tættere på en skov, en å, en gravhøj eller et beskyttet dige.  

Læs mere om statslige energiparker i Ringkøbing-Skjern Kommune her. 

Solceller på jorden har en kort energi-tilbagebetalingstid

Solcelleanlæg der placeres på jorden, ser ud til at have en meget kort energi-tilbagebetalingstid.

Det viser en miljøundersøgelse fra 2024, som indgik i arbejdet med en lokalplan for en solcellepark nord for Videbæk. Her henvises til et studie fra Italien publiceret i 2020, som sammenligner en række andre undersøgelser af forskellige typer solcellers energimæssige tilbagebetalingstid. (Link til det italienske studie: https://www.mdpi.com/1996-1073/13/1/252 )

De mange refererede undersøgelser viser en EPBT (Energy Payback Time) på mellem 0,5 og 4,5 år.

Studiet konkluderer: “in general, first generation shows relatively high EPBT (more than two years), while third generation EPBT is lower than two years, especially considering the improvement in efficiency, where it often drops even under one year.”

Andre undersøgelser

Et nyere tysk studie fra den tyske forskningsorganisation Fraunhofer viser energitilbagebetalingstider på mellem 0,9 og 1,4 år. Se slide 37 i undersøgelsen her: https://www.ise.fraunhofer.de/en/publications/studies/photovoltaics-report.html

Det internationale energiagentur (IEA) har også udarbejdet et studie, der viser en EPBT ved solcelleanlæg mellem 1,5 og 10 måneder, afhængig af et lands soltimer. Se side 41 i linket her: https://www.iea.org/reports/solar-pv-global-supply-chains

Solceller på bygninger – Aalborg-studie

Med udgangspunkt i en undersøgelse, Aalborg Universitet har udgivet i tidsskriftet BUILD i oktober 2021 (”Klimaeffektiv renovering: Balancen mellem energibesparelse og materialepåvirkninger i bygningsrenovering”) har artikler i bl.a. Avisen Danmark og i Bolius-magasinet beskrevet, hvordan nogle solceller fremstilles med så højt CO2-aftryk, at de har en negativ CO2-livscyklus.

Undersøgelsen handler om energimæssig bygningsrenovering, herunder om solceller på bygninger, og om det kan svare sig energi- og klimamæssigt at opsætte solceller i forbindelse med bygningsrenovering.

Artiklerne i bl.a. Avisen Danmark nævner dog ikke, at undersøgelsen alene handler om solceller til bygningsrenovering, eller at undersøgelsens forfattere advarer mod at generalisere resultaterne: ”Da der i dette projekt anvendes attributionel LCA (Life Cycle Analysis), kan resultaterne alene anvendes til at vurdere solcellernes betydning for et enkelt byggeprojekt ud fra de givne forudsætninger. Resultaterne kan altså ikke anvendes som beslutningsgrundlag for, om solceller er klimamæssigt rentable i byggeriet generelt eller klimamæssigt rentable som en del af energisystemet”.

Undersøgelsen fra Aalborg skriver i sin konklusion: ”Omdrejningspunktet for de krystallinske cellers høje klimapåvirkning er produktionen af bundpladen, den såkaldte wafer. Tynde wafere og dem som produceres med vedvarende energi, har markant reducerede tilbagebetalingstider.

Rentabilitetsberegninger for solceller i byggeprojekter er forbundet med relativ høj usikkerhed. Det skyldes manglende EPD (Environmental Product Declaration) for de solceller, som bliver forhandlet i Danmark, og mindre gode sammenligningsgrundlag blandt EPD’er på grund af metodeforskelle.” 

I Danmark og i EU har vi nogle skrappe krav til de solceller, der skal opstilles. De gennemgår en såkaldt TÜV-test, hvor de i specielle klimakamre testes til 30 års levetid.  

Miljøstyrelsen har udarbejdet en 2021-rapport om mulig forurening efter evt. spild af solcellevæske. 

DTU har i 2023 undersøgt PFAS-risikoen ved etablering af et solcelleanlæg. 
Studiet viser, at forekomsten af de undersøgte PFAS-forbindelser lå betydeligt under PFAS-nedfald fra luften samt gældende kravværdier for drikkevand. 

Professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jens Wenzel Andreasen undrer sig i Dagbladet Ringkøbing-Skjern over bekymringen for, at solceller skulle forurene jorden. ”Der er simpelthen ikke nogen grund til at bekymre sig, hverken når de står på marken, eller når de skal bortskaffes”, siger han bl.a. i artiklen her: https://dbrs.dk/ringkoebing-skjern/borgere-frygter-ny-cheminova-men-er-der-grund-til-at-frygte-nyt-stort-energiprojekt-i-det-vestjyske

Erhvervslivets Tænketank har i en rapport fra november 2024 vurderet, at Megaton-projektet i anlægsfasen vil skabe 3.000 årsværk – eller fuldtidsjob til 1.000 personer i tre år.

Når fase 1 af power-to-X-anlægget er i drift, anslås det, at 150 nye job vil knytte sig til anlægget – heraf 40 stillinger i direkte forbindelse med Megaton. Du kan læse hele rapporten her *

Byrådet forventer, at Megaton vil skabe 300-500 nye arbejdspladser lokalt i Stovstrup/Tarm-området, bl.a. fordi Megaton ventes at tiltrække andre energitunge virksomheder, der har brug for grøn overskudsvarme eller evt. brint i deres produktion. Desuden forventes Megaton at få afledte effekter på detailhandel, hoteldrift m.m. lokalt.

Herudover forventes en lokal værdiskabelse – både økonomisk og på andre parametre: Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimaplan siger, at der skal udtages lavbundsjord og plantes skov, hvilket vil resultere i mindre animalsk produktion i landbruget.
Flere VE-anlæg kan give disse områder midler at arbejde med til at skabe attraktive og spændende tilbud som fx bynær skov, bedre adgang til naturen, cykelstier og vandrerruter, billig strøm mm.

Et Power-to-X anlæg giver masser af overskudsvarme, som skal udnyttes. Det kunne være som overskudsvarme i fjernvarmenettet og som bidrag til energitunge virksomheder.

* Rapporten er desværre ikke webtilgængelig, udfordres dit hjælpeværktøj af den grund med gengivelsen, kan du få hjælp til materialet ved at kontakte projektleder Peter Donslund, på peter.donslund@rksk.dk.
Vær opmærksom på, at vi har op til 10 hverdage, til at besvare din henvendelse.

Byrådet har ikke besluttet hvor mange hektar, der skal bruges på solceller.

Byrådet har besluttet, at der skal gives mulighed for følgende typer af energianlæg:

En større energipark indeholdende vindmøller, solceller og Power-to-X anlæg (en energipark kan bestå af flere geografiske adskilte lokaliteter).
Udskiftning af eksisterende møller med nye og større møller i eksisterende udlagte vindmølleområder.
Mellemstore vindmøller og/eller solcelleanlæg til lokal forsyning af landsbyer, virksomheder og lignende.
Husstandsvindmøller og mindre solcelleanlæg primært til privat forbrug.

Byrådet har givet signal om, at man vil igangsætte planlægningen for projekt Megaton, dog kun 1000 ha solceller og ikke de ansøgte 4000 ha. 

Herudover kan byrådet vælge at prioritere yderligere solcelleanlæg, som ikke er en del af Megaton.

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks arealmæssigt største kommune med i alt 147.000 hektar. Heraf udgør de dyrkede landbrugsarealer ca. 86.000 hektar. Solceller, der skal levere strøm til nettet eller til Power-to-X, forventes primært, at blive placeret på landbrugsjord.

Jf kommunens klimapolitik, er der mange gode grunde til at opsætte flere vindmøller.

Her er et udpluk af dem:

• Vindmøllestrøm, der fortrænger brug af fossil energi bidrager til at reducere CO2 udledningen.
• I Vestjylland har vi masser af vind, og det skal vi udnytte til produktion af grøn strøm.
• Nationalt ønskes en firedobling af produktionen af strøm fra vedvarende energianlæg på land.
• Vi skal elektrificere, hvor det er muligt. Det er energieffektivt at bruge strøm fra vedvarende energianlæg direkte.
• Skibe, fly og nogle industriprocesser kan være vanskelige at elektrificere, og her skal bruges anden form for energi, f.eks. brint eller metanol. Det kan fremstilles med strøm fra vedvarende energianlæg i et Power-to-X anlæg.
• Strøm fra vedvarende energianlæg kan lagres i et Power-to-X anlæg. Der er dog et energitab på 20-40 procent i processen fra VE-strøm til brint og videre til metanol. Der skal altså bruges ekstra meget strøm for at få el omformet til brint og metanol.
• Ringkøbing-Skjern Kommune skal være fossilfrit område i 2040.
• Ringkøbing-Skjern Kommune skal i lighed med resten af Danmark reducere CO2-uledningen med 70 procent i perioden 1990-2030.

Byrådet har udlagt området omkring transformerstationen ved Stovstrup til et større energianlæg, og har godkendt en konceptansøgning fra GreenGo Energy på et Power-to-X anlæg, der skal producere brint til fremtidens fragtskibs- og lastbiltransport. Produktionen af brint kræver så meget energi, at GreenGo Energy vil opsætte 30 landmøller og ca. 130 havmøller.

Tidligere blev elproduktion på op imod 1000 GWh fra danske vindmøller hvert år stoppet på grund af manglende udbygning af det tyske elnet. En ny metode til modhandel, som blev indført i 2023 har nu medført, at tæt på ingen danske møller bliver stoppet.

I 2021 blev der slukket for danske møller i et omfang, der svarer til 7,3 procent af den samlede danske vindmølleproduktion. I sidste halvår af 2023 var den procentsats ifølge Energinet kraftigt reduceret.

Du kan læse mere i Energinets pressemeddelelse fra 19. januar 2024. 

Mange lodsejere sælger ikke deres jord, men lejer den ud til projektudviklerne.

Prisen på lejen (eller på evt. salg af arealer) er et anliggende mellem lodsejer og projektudvikler og ikke noget, kommunen er involveret i.

Selvfølgelig får investorerne også et afkast, ellers ville de ikke være interesserede i at investere i den grønne omstilling.
Men naboer, lokalsamfund og kommunen som sådan får også en økonomisk gevinst ved projekterne.
Dels er det lovbestemt, at projektudviklere skal bidrage til lokalsamfundet ved at betale et lovbestemt beløb til den grønne pulje. Dels får de nærmeste naboer mulighed for at få en såkaldt VE-bonus udbetalt årligt.

Desuden vedtog byrådet i juni 2023 et sæt politiske signaler til projektudviklere af VE-anlæg, hvor det meget tydeligt fremgår, at de nærmeste naboer skal have de største fordele. Du kan se de politiske signaler her. 

Se mere på kommunens hjemmeside om Grøn Pulje.

På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse om VE-bonusordningen.

Byrådet har udarbejdet retningslinjer for vedvarende energianlæg

Den helt korte version:

Der skal gives mulighed for følgende typer af energianlæg:

• Én større energipark indeholdende vindmøller, solceller og Power-to-X anlæg (en energipark kan bestå af flere geografiske adskilte lokaliteter).
• Udskiftning af eksisterende møller med nye og større møller i eksisterende udlagte vindmølleområder.
• Mellemstore vindmøller og/eller solcelleanlæg til lokal forsyning af landsbyer, virksomheder og lignende.
• Husstandsvindmøller og mindre solcelleanlæg primært til privat forbrug.
• Antallet af biogasanlæg er begrænset af den tilgængelige mængde biomasse i kommunen, hvilket begrænser planlægning for nye biogasanlæg.

I alle projekter, skal der være fokus på muligheder for multifunktionalitet, hvor vedvarende energianlæg kombineres med andre tiltag, herunder udtagning af lavbundsjorde, øget biodiversitet, skovrejsning, rekreative tiltag med videre.

Lange version og politiske signaler

Den lange version kan du fordybe dig i her.

Her kan du også læse om byrådets politiske signaler.

87 procent af borgerne ønsker meget eller i nogen grad, at Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder aktivt med klima og bæredygtighed. Det viser en undersøgelse fra kommunens borgerpanel fra 2022.

Byrådet forventer samtidig, at borgerne ønsker tidligere inddragelse i VE-projekter, mulighed for lokalt medejerskab, mere lokal værdiskabelse, bedre økonomisk kompensation til naboer m.m.

I byrådets Politiske signaler, som mulige projektudviklere skal forholde sig til i deres ansøgning om VE-anlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune, er tidlig inddragelse af lokalområdet et kardinalpunkt.

Byrådets frist for modtagelse af alle projektansøgninger var d. 1. maj 2024.

Byrådet ønsker at skabe en proces, hvor både byråd og lokalområder får mulighed for at få et samlet overblik.

Lavbundsjorde er eller var vådområder som enge og moser. I den slags vådområder er der mange planterester, som har optaget en masse kulstof. Lavbundsjordene indeholder derfor rigtig meget kulstof – kulstof, som bliver i jorden, når lavbundsjordene får lov at være i fred, men som bliver frigivet til atmosfæren, når lavbundsjorde bliver opdyrket og er i omdrift som landbrugsjord.

Selvom lavbundsjorde kun udgør syv procent af landbrugets arealer, så står lavbundsjordene for ca. en tredjedel af den CO2-udledning, som landbrugets dyrkede arealer bidrager med.

Regeringen ønsker at udtage lavbundsarealer fra landbrugets intensive dyrkning. Når man taler om at opsætte solceller eller vindmøller på lavbundsarealer, er det for at opnå multifunktionalitet, hvor samme areal gør dobbelt gavn.

Byrådet er særligt positiv over for multifunktionelle projekter - eksempelvis når vindmøller og solceller opstilles på lavbundsjorder, der ikke dyrkes som landbrugsjord. Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord anbefaler udtagning af 23.000 hektar landbrugsareal, typisk lavbundsjorde, for at opretholde et godt vandmiljø i Ringkøbing Fjord. - Se kommunens pressemeddelelse her om Kystvandrådets anbefalinger. 

Se evt. også siden med ordforklaringer i relation til sol og vind her.

Den Lokale Trepart er gået i gang med at udtage landbrugsjorder. Det gælder kvælstof- og fosfor-vådområder samt lavbundsprojekter, klimalavbundsprojekter, minivådområder og skovrejsning i det omfang, der bidrager til at reducere kvælstofudvaskning til Ringkøbing Fjord. - Gå til siden for den lokal trepart her

Formelt set kan kommunen godt ekspropriere jord, men så længe der er private lodsejere, der vil sælge eller udleje jord til VE-anlæg, er det slet ikke nødvendigt.

Desuden ønsker byrådet at respektere den private ejendomsret – og at inddrage lokale naboer og lodsejere i en proces, der gerne skulle komme alle til gavn i form af VE-midler, rekreative områder og udvikling incl. arbejdspladser i lokalområderne. 

Nej, vindmøller producerer mere strøm end solceller – afhængigt af, hvor store møllerne er, og hvor de er placeret. Store havvindmøller producerer mest strøm, men er også dyrere at opstille og vedligeholde.

Med en kombination af vindmøller og solceller kan man producere vedvarende energi, både når det blæser og på vindstille solrige dage.

Hvordan er klimaaftrykket i forhold til produktion af vindmøller?

For vindmøller kommer størstedelen af klimaaftrykket fra produktion af stål og betonfundamenter.

Den grønne tænketank Concito vurderer, at hvis Danmark skal leve op til 2030-målene, skal der produceres vindmøller som med nutidig teknologi vil udlede 8 mio. tons CO2. Derfor anbefaler de at stille krav i vindmølle-udbuddene om halveret klimaaftryk på stål og beton. Det mener flere producenter, at man kan leve op til.

Fordelen ved vindmøller er dog, at klimaaftrykket alene er stort i produktionen, men meget lavt i driftsfasen. Link: https://concito.dk/nyheder/klimakrav-til-vindmoeller-skal-sikre-groen-staal-beton

Størstedelen af en vindmølle kan genanvendes, når den er pillet ned. Kun gamle vinger der består af komposit og andre ikke-adskillelige dele, kan ikke genanvendes.

Industrien er ved at udvikle nye vingetyper der kan genanvendes, men fuld genanvendelighed ligger et stykke ud i fremtiden. 

Se emnesiden Kan møllervinger genanvendes på hjemmesiden Viden om Vind.

Det er byrådets intention, at strøm der produceres i nye VE-projekter, skal forbruges lokalt via Power-to-X eller andet lokalt forbrug.

Et lokalt 5 ha solcelleprojekt kan fx forsyne et fjernvarmeprojekt i en landsby, mens større projekter på fx 50 ha solceller kan give mulighed for, at en klynge af virksomheder eller landbrug kan aftage strømmen.

Er projekterne større, er det mest realistisk, at strømmen skal bruges i Power-to-X - her i kommunen.
Derfor har GreenGo Energy, der står bag Megaton, fået at vide at udbygningen af VE skal ske i takt med udbygning af Power-to-X-anlægget.

Hele verden skal producere mere vedvarende energi. Vores forbrug af strøm stiger i takt med, at vi får fx elbiler og elektriske varmepumper – og i takt med, at vi udfaser fossile brændsler som kul, olie og gas for at reducere vores CO2-udledning.

I Ringkøbing-Skjern kommune har vi levet af produktion og eksport af landbrugsvarer og teknologi. Vi har vinden, vi har pladsen og vi har den teknologiske know how til også at producere og eksportere grønne brændsler som f.eks. brint.

Byrådet ser forædlingen af strøm til brint som en udviklingsmulighed pga. den lokale værdiskabelse og de arbejdspladser, der ligger i den industri.

I Ringkøbing-Skjern Kommunes Udviklingsstrategi står der bl.a.:

”Vi er en del af de nationale og globale fællesskaber. Det kræver, at vi alle gør vores for at overlevere en bedre verden til fremtidige generationer. Nøgleordet er bæredygtighed – socialt, økonomisk og klimamæssigt. Som en af landets største landbrugs- og produktionskommuner har vi et særligt ansvar for at reducere Danmarks klimaaftryk. Det forpligter, og det giver nye muligheder!”

”Vi tænker bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør:

• Vi skal ændre vores vaner og levevis. Derfor bakker vi op om den enkelte borgers mulighed for at medvirke til den grønne omstilling.
• Vi vil skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af bæredygtige lokalsamfund og virksomheder.
• Vi balancerer benyttelse og beskyttelse af vores naturressourcer, før vi handler”.

FN’s globale klimapanel af eksperter har slået fast, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Vi har udledt alt for meget CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren og ser nu de afledte effekter bl.a. i form af ekstremt vejr med tørke, skybrud og oversvømmelser – ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Af hensyn til klimaet skal vi udfase fossile brændsler som olie, kul og gas – og omstille os til fremtidens grønne brændstoffer lavet på vedvarende energikilder som bl.a. sol og vind.

Bl.a. som en afledt effekt af Ruslands invasion af Ukraine har den danske regering desuden et ønske om, at vi i højere grad bliver selvforsynende med energi i stedet for at være afhængige af f.eks. russisk naturgas og olie fra Mellemøsten.

Solceller på tagene rækker fint til lokalt forbrug i hjemmene, i landbruget og i virksomheder, men forbruget af strøm til Power-to-X (fremtidens grønne brændstoffer) er så stort, at solceller på tage slet ikke kan dække det.

Byrådet ser på muligheden for at etablere 1.000 hektar solceller alene til Power-to-X.

Det er en politisk beslutning, at vi i Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme produktionen af grønne brændsler. Derfor vil politikerne give plads til anlæg til produktion af vedvarende energi.

Samtidig har regeringen varslet, at der skal udtages lavbundsarealer og f.eks. rejses mere skov. Det kommer til at koste landbrugsarealer.
I følge klimaplanen (som alle kommuner har forpligtet sig til), skal Ringkøbing-Skjern Kommune udtage 4600 ha lavbundsjord frem mod år 2030, og yderligere 200 ha op til 4800 ha frem mod år 2050.
Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord har desuden udregnet, at der skal udtages 23.000 hektar landbrugsjord i oplandet til Ringkøbing Fjord bare for at opretholde et godt vandmiljø i Ringkøbing Fjord.

Det er byrådets ambition, at solcellerne skal opsættes på marker med multifunktionalitet, dvs. at vi samtidig f.eks. nedbringer kvælstofudledningen, øger biodiversiteten og skaber rekreative områder for lokalbefolkningen.

Eller sagt på en anden måde: Vi skal bruge arealerne mindst to gange:

• Kan brakmarker bruges til vedvarende energianlæg?
• Kan vedvarende energianlæg stå i lavbundsprojekter?
• Kan vi dyrke proteingræs imellem rækker af solpaneler?
• Kan vi rejse vindmøller i skove?
• Kan vi bruge skovrejsning til at hegne solcelleparker ind?
• Kan landbruget lave biokul og sælge CO2 til PtX-anlæg?

Alt dét vil byrådet gerne afsøge og finde konstruktive løsninger på.

Ja, landbruget er en del af vores dna og et højt prioriteret erhverv i Ringkøbing-Skjern Kommune – og vil fortsat være det.

Landbrugsarealet udgør i dag over 60 procent af Danmarks samlede areal. Det gør Danmark til et af de absolut mest opdyrkede lande i hele verden.

Der er ca. 86.000 hektar landbrugsjord i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er altså ikke lig med en afvikling af landbruget og fødevareproduktionen, at byrådet vil udlægge 4.000-5.000 hektar til solceller. Samtidig går strukturudviklingen i landbruget stærkt, og mange lavtliggende, små marker er allerede nu urentable at dyrke.

Landbruget har altid været omstillingsparat; det er erhvervet også nu.
Mange landmænd ser udviklingsmuligheder i at leje jord ud til vedvarende energianlæg, sælge deres husdyrgødning til biogas, sælge biomasser til pyrolyse – og deres opfangede CO2 til Power-to-X anlæg.

Kommunen har underskrevet en klimapartnerskabsaftale med landbruget, som du kan læse her.    

DTU-Fødevareinstituttet kan på baggrund af den tilgængelige litteratur ikke vurdere, om der er en human risiko forbundet med, at får, der har græsset ved solcelle anlæg, anvendes til konsum. 
Konklusionen kan ses her.

Aktieselskaber kan i princippet blive opkøbt, uanset hvad de producerer, hvis aktierne er til salg.

Vindmølleproducenten Bonus blev opkøbt af Siemens Windpower, og er siden vokset kraftigt, til gavn for knowhow og arbejdspladser i Danmark.

Det kan også være en fordel med udenlandske investorer.

Metaton vil blive koblet på et dansk brintnet, som vil være forbundet med det europæiske brintnet.

Energinet kommer til at eje den danske brint-infrastruktur.

Uanset, om den danske brint bliver brugt i Tyskland eller andre steder, vil det gavne det globale klima, at vi producerer brint på vedvarende energikilder.

Tysk brint er lavet på kul og gas, og er derfor ikke grønt.

Danmark er blevet et velstående samfund, fordi vi har været gode til at handle med de varer, vi producerer/forædler (fx kød, mælk, græsfrø, medicin, vindmøller, lego, pumper etc.)
Nu er der også en mulighed for, at vi kan producere og eksportere brint.

USA og Kina pumper p.t. rigtig mange penge i grønne teknologier, som gør deres tungindustri-varer mere CO2 neutrale.
Følger vi ikke med i Europa, i Danmark og i Ringkøbing-Skjern Kommune risikerer vi, at miste industrien i Europa - og at vi igen bliver afhængige af energi udefra.

Ringkøbing-Skjern Kommune kan hverken redde verdens klima eller brødføde klodens befolkning.
Men hvis hele klodens befolkning skal have en levestandard, som vi har i den vestlige verden, skal vi udvikle grønne, bæredygtige teknologier.

Vi er forbundet til alle lande rundt om os, som balancerer elnettet.

Nogle dage er strømmen 100% grøn, andre dage er den meget lavere.

De bedste måneder med vind- og solenergi ligger mellem 60 og 79%. 

I hele 2023 nåede vi op på at producere 63% grøn strøm. Gå til hjemmesiden Energinet.dk og følg sol- og vind rekorder.

Vi har kraftværker der hele tiden står stand-by, til at stabilisere nettet, når der ikke er VE nok. I fremtiden kan disse være drevet af biogas eller brint. Batterier kan også stabilisere/balancere elnettet.

 Forbrugere og virksomheder bliver via nettariffer tilskyndet til at bruge el på ydertidspunkter. Det betyder, at elnettet ikke skal udbygges unødig.

Power-to-X i storskala (GW) kommer til at ligge ved store transformerstationer (som fx her i kommunen ved Stovstrup), da det er her, de store VE-anlæg bliver koblet på – både fra land og hav.

En power-to-X fabrik bruger strøm, når der produceres vedvarende energi. Det betyder omvendt, at produktionen af brint vil blive lukket ned på en vindstille, frostklar vinternat, hvor alle møller på land står stille.

Megaton regner med en 80 procent oppetid, dvs. med at være i drift 80 procent af tiden.

Den mest effektive produktion af brint opnås ved en kombination af produktion af strøm fra sol, landvind og havvind.

Et Power-to-X anlæg lukker typisk ned, når der ikke produceres vedvarende energi, fordi det ikke er rentabelt at producere brint på strøm fra elnettet.

Oppetid kaldes det, når produktionen er i gang, og Megaton regner med en oppetid på 80 procent, dvs. at anlægget i gennemsnit stopper produktionen 20 procent af tiden (når der hverken er sol eller vind).

Se en artikel fra Slovakiet om, at solcelleparker kan bidrage til højere diversitet af fugle  i landbrugslandskabet, fordi de fremstår som en ny habitattype i landskabet.

Solcelleparker bliver typisk anlagt på tidligere landbrugsjord, og allerede ved at tage disse arealer ud af landbrugsdrift er der et potentiale for, at naturkvaliteten kan forbedres. Områdets vandhuller bliver fx forbedret i takt med, at markerne ikke længere gødes.

I byrådets politiske signaler for opsætning af store VE-anlæg ønskes det, at projektudviklere i deres ansøgning skal redegøre for, hvordan de vil sikre projektets værdiskabende effekter inden for bl.a. biodiversitet, faunapassager, klimatilpasning, rekreative formål, bynær skov, trafiksikkerhed mm.

Herudover skal der plantes randbeplantning rundt om solcelleparker. Se de politiske signaler for opsætning af store VE-anlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ved at forstærke den natur, der er på arealet (og fx lave variationer i fugtighed og mellem lys og skygge samt i graden af næring i jorden), kan man skabe nye levesteder for fx fugle, insekter og padder. Samtidig kan solcelleparker fungere som et ’helle’ i landskabet og derved understøtte migrationen af arter, der spreder sig ud fra de gode levesteder og forsøger at etablere sig i nye områder.

Kommunens Teknik- og Miljøudvalg har inddraget fx Danmarks Naturfredningsforening for at få deres bud på, hvordan vi kan skabe mere natur og biodiversitet i solcelleparker.

Byrådet ønsker så åbne solcelleparker som muligt, bl.a. for at give vilde dyr – og mennesker – mulighed for at færdes i områderne, men forsikringsselskaberne forlanger ofte, at solcelleparkerne skal indhegnes.

Der vil blive etableret korridorer igennem solcelleparkerne – etableret så de imødekommer vildtbestandes adfærdsmønstre.

Solcellerne er med til at sikre en stabil forsyning af vedvarende energi, fordi solen tit skinner, når der er vindstille, – og solceller derfor kan supplere energien fra vindmøller.

Der er fordele og ulemper ved alting. En asfaltvej eller en gylletank er heller ikke køn, men vi lever med det som nødvendigheder.
Og ja, biogas lugter, vildmøller larmer og solceller er ikke specielt kønne.
Men solceller kan ’gemmes’ i landskabet ved ordentlig randbeplantning og ved placering i flade landskaber.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi store arealer, hvor der bor meget få mennesker. Det er dér, byrådet ønsker at placere de fleste solcelleparker.

Byrådet har ingen intentioner om at splitte lokalsamfund, men ønsker at skabe muligheder for at udvikle og styrke områderne.

Byrådet er valgt til at træffe beslutninger på hele kommunens vegne, og har lovet at påtage sig ansvaret for tage en konstruktiv dialog med lokalområderne med hensyn til at få belyst fordele og ulemper.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi gode eksempler på områder, hvor VE-midler har givet muligheder for udvikling, som kommunen ikke har haft råderum til at give.

Det samlede Megaton forventes ikke godkendt og udbygget i indeværende valgperiode.

• Megatonprojektet består af to dele, Fase 1 med 30 landmøller, ca. 1.000 ha solceller og et Power-to-X anlæg, der skal producere brint, som skal videreforædles til e-metanol, og
• Fase 2, der er afhængig af el fra havvindmøller og af etableringen af en brintledning. Det er ikke byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune, der afgør, om der kan opsættes havmøller eller om der bliver etableret en brintledning.  

GreenGo Energy, der er firmaet bag Megaton-projektet, har søgt om opstart på plangrundlaget for Fase 1 af projektet.