Ordforklaringer
I debatten om solceller og vindmøller er der mange ord og begreber, som kan være svære at hitte rede i. Her på siden forklarer vi nogle af ordene.
Hvad er brint?
Brint er det hyppigst forekomne element i universet. På jorden findes brint næsten ikke i sin rene form, men kan udvindes fra fossile eller vedvarende energikilder.
Brint fremstilles ved at spalte vand ved hjælp af elektrolyse. For at udføre elektrolyseprocessen har man brug for strøm, – og når den strøm kommer fra vedvarende energikilder som vind eller sol, opnår man en klimagevinst og kan kalde brinten grøn og CO2-fri. Det er denne proces, der foregår i et Power-to-X-anlæg.
Konverteringen af grøn energi til brint betyder, at energien kan lagres, og man kan derfor udnytte f.eks. grøn vindmøllestrøm fra dage, hvor der produceres mere, end elnettet kan kapere.
Brinten kan så bruges enten i sin rene form – bl.a. i transportsektoren eller i industrielle processer, hvor der i forvejen anvendes brint.
Hvad er CO2?
CO2 kaldes også kuldioxid. Det består af en kemisk forbindelse mellem ét kulstofatom og to oxygenatomer.
Når vi indånder ilt, så udånder vi CO2. CO2 optræder også i naturlige processer, når eksempelvis naturmateriale rådner. CO2 er altså en del af vores atmosfære og nødvendigt for vores overlevelse.
CO2 er med til at holde på Jordens varme. Uden CO2 ville jordens gennemsnitsvarme være som i en dybfryser. CO2 sikrer os en middelvarme på 14 grader. Men stiger udledningen af CO2, stiger temperaturen også (deraf beskrivelsen: drivhuseffekten).
CO2 kommer i høj grad fra forbrænding af kul, olie og gas, mens metan og lattergas i overvejende grad udledes fra landbruget.
Alle tre luftarter hører under betegnelsen drivhusgasser, som bidrager til drivhuseffekten.
Andre gasser som metan (CH4) og lattergas (N2O) er endnu hårdere ved atmosfæren end CO2. Metan er 25 gange hårdere ved atmosfæren end CO2, mens lattergas er 298 gange værre end CO2. Men fordi der er meget mere CO2 i atmosfæren end metan og lattergas, så fylder CO2 mere rent effektmæssigt. Det er altså mængderne, som gør, at CO2 er den største ”synder” af gasserne.
Når du hører klimanyheder, kan du møde begrebet ’CO2-ækvivalenter’.
CO2-ækvivalenter er en regnemetode, hvor man udregner, hvor meget de forskellige gasser forurener i forhold til hinanden. Det gøres i CO2-enheder, og det kaldes CO2-ækvivalenter. Når gasarternes påvirkning omregnes til CO2-ækvivalenter, bliver det nemmere at sammenligne de forskellige gasser og deres påvirkning.
Når en projektudvikler etablerer vindmølleparker eller solcelleanlæg, skal vedkommende indbetale et vist beløb penge til lokalområdet. I første omgang indbetales pengene til kommunen. Beløbets størrelse er afhængigt af, hvor stort et anlæg man etablerer.
Kommunen administrerer pengene, der kan anvendes bredt til lokale tiltag, som hovedsageligt kan søges og anvendes af foreninger og selvejende institutioner. Det er dog hensigten, at pengene primært skal støtte projekter, som naboer til det vedvarende energianlæg kan søge om.
Pengene i Grøn Pulje kommer direkte fra projektudviklere til kommunen som en engangsbetaling, efter anlægget er blevet sluttet til elnettet.
VE står for Vedvarende Energi, og VE-anlæg er betegnelsen for vindmølleparker, solcelle-anlæg etc.
Her kan du læse mere om VE-anlæg.
Kommuneplanen sætter kursen for realiseringen af byrådets mål for kommunens fysiske udvikling. Den gældende kommuneplan dækker årene 2021-2033.
Planen er med til at virkeliggøre byrådets vision Naturens Rige samt Plan- og Udviklingsstrategi 2019-2022.
En planstrategi er byrådets samlede vision og politiske strategi for kommunens langsigtede udvikling.
I Ringkøbing-Skjern Kommune har politikerne enstemmigt vedtaget, at vi som kommune skal være klimaneutrale og robuste over for klimaforandringer senest i 2050, fossilfri i 2040, og reducere vores CO2 udledninger med 70 % frem mod 2030.
Plan- og Udviklingsstrategi 2023 tager udgangspunkt i byrådets vision Frihed, Fællesskaber og Bæredygtighed. I arbejdet med strategiens hovedtemaer har politikerne desuden taget afsæt i FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling.
Gå til Ringkøbing-Skjern Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi.
Hvad er Power to X?
Hvad er lavbundsjord?
Multifunktionel arealudnyttelse er beskrivelsen af, at et areal har flere funktioner.
Det kan i denne sammenhæng betyde, at der går græssende får mellem solceller, eller at der dyrkes græs eller andre afgrøder på arealerne mellem solcellerne. En anden funktion kan også være rekreativ med fx cykelstier eller vandrestier imellem solceller eller vindmøller.
Ifølge kommunens klimahandleplan skal Ringkøbing-Skjern Kommune inden 2030 rejse 2.600 hektar ny skov, nogle af de skovarealer kunne godt blive rundt om solceller eller imellem vindmøller.
Den grønne tænketank Concito beskriver behovet for multifunktionalitet og giver forslag til multifunktionel arealudnyttelse i denne rapport*.
Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune stiller krav om multifunktionalitet i forbindelse med opsætning af nye VE-anlæg.
Webtilgængelighed
* Filen, vi linker til ovenfor, er ikke webtilgængelig. Udfordres dit hjælpeværktøj af den grund med at gengive indholdet for dig, må du rette henvendelse til Merete Jensen på e-mail m.jensen@rksk.dk, som vil gennemgå filen med dig.
Du bliver kontaktet hurtigst muligt for en gennemgang, der kan i spidsbelastede perioder gå op til 10 hverdage, før du hører fra os.
Megaton er firmaet GreenGo Energys projekt om et Power-to-X anlæg omkring transformerstationen Stovstrup ved Tarm.
GreenGo Energy har indtil videre sendt en ’konceptansøgning’, som 26 ud af 29 byrådspolitikere har vedtaget.
Den endelig ansøgning er ikke sendt eller modtaget endnu.
Her kan du læse mere om Megaton.