VE-anlæg og lokal værdiskabelse

Projektområde: Heimdal Vind

Aase Grønbæk Thomsen fra bestyrelsen i Hoven Energi- og Udviklingsfond fortæller her om deres model for uddeling af VE-midler.

Projektets baggrund:

I 2018 blev der opstillet 6 vindmøller i området, vi etablerede Hoven Energi- og Udviklingsfond.

Lodsejerne har skudt 700.000 kr. i fonden pr. mølle dvs. i alt 4.2 mio. kr., som fonden valgte at bruge til indkøb af 1.615 mølleandele. Afkastet bruges i dag til uddeling af midler til udvikling af forskellige projekter i Hoven.

Grundkapitalen i fonden administreres jf. fondens vedtægter af Hoven Energi- og Udviklingsfond. Civilstyrelsen har godkendt, at fonden selv administrerer grundkapitalen. Afkastet fra andelene giver ca. 400.000 kr. årligt i møllernes levetid. For at bibeholde grundkapitalen på 4.2 mio. kr., solgte fonden 100 af de 1615 andele i 2023. Midlerne fra salget er geninvesteret. 

Ifølge de nationale regler skulle VE-udviklerne tilbyde de lokale borgere at købe op til 20 procent af andelene til kostpris. 

I tillæg til ovenstående fik Hoven også midler til lokaludvikling gennem de i nationale regler i Grøn Ordning: 1.6 mio. kr. blev uddelt som engangsbeløb til projekter i sognet.

Information om fonden

• Fondens størrelse: I alt 4.2. mio. kr.
• Hvem sidder i fondens bestyrelse – og hvordan udvælges medlemmerne til bestyrelsen:
  Lodsejerne udpegede bestyrelsesmedlemmer ved fondens opstart. I dag er fonden selvsupplerende – dog med en prøvetid på et halvt år.
• Kriterier for uddeling af midler fra fonden:
  Midlerne skal gå til projekter, der skaber udvikling af Hoven Sogn. Der kan kun søges max. 50 procent af et projekts budget. Almennyttige projekter støttes i foreningsregi eller en gruppe under en forening.
  Enkeltpersoner med tilknytning til Hoven kan søge et legat på 5.000 kr. Dette skal indberettes til SKAT som B indtægt, og der kan søges én gang om året.
• Hvordan udvikles projekter, der kan søges midler til i fonden:
  Selvorganiserede arbejdsgrupper eller grupper i foreningsregi udvikler selv deres projekter.
• Hvilke typer projekter – aktiviteter har modtaget tilskud, og er der et mindste- eller maxbeløb for uddeling:
  Der ikke et mindste- eller maxbeløb. Fonden bestemmer, hvor meget der bevilges, dog max 50 procent af projektets budget. Der kan ske overførsler fra år til år, men ikke til det samme projekt. Se på hjemmesiden Hoven Udviklingsfond og få information om, hvor mange midler, der er uddelt indtil nu - samt, hvad midlerne er gået til. 
• Hvordan fastholdes aftalerne i fonden og har fonden et juridisk dokument:
  Fonden har et sæt vedtægter. Fonden er blevet frarådet at lægge dem på hjemmesiden. Vedtægterne er ikke til diskussion og skal ikke offentliggøres. Fonden kan dog vælge at lave retningslinjer, som lægges på hjemmesiden.
• Hvad sker der med fonden, hvis VE-projektet sælges videre og evt. andre opmærksomhedspunkter:
  Der sker ingenting.
  Andelene ejes af fonden. Sælger fonden alle andele, så skal der investeres i andet. Derudover skal det bemærkes, at fonden ikke nødvendigvis ophører, når møllerne tages ned. Tanken er, at så vil fonden investere i nye møller.
  Der er i dag investeret ca. 1 mio. kr. som anden investering i en investeringspulje, der administreres af banken.
  De 4.2 mio. må ikke udbetales.
  OBS: Når vindmøllerne tages ned, så er der ikke noget afkast. Andelene bliver mindre værd med tiden, da møllerne bliver ældre.
• Gode råd til andre, der ønsker at lave en model for uddeling af midler fra lodsejeres/investorernes projekter:
  Når man skal opstarte en fond så få hjælp fra en advokat, der har særlig indsigt i fondsarbejde.
  Se på andre investeringsmuligheder for at have penge i fonden på sigt (F.eks. hurtig el-lade stander).

Asger Thomsen fra No Sogneforening og lokal lodsejer fortæller her om modellen for uddeling af VE-midler i No.

Projektets baggrund kort fortalt:

• I 2013 opstilles 22 møller.
  Ringkøbing-Skjern kommune havde udpeget området (mellem No og Ølstrup) i temaplanen for vindmøller i april 2009.
  Lokale borgere drøftede derefter, hvorvidt vi selv kunne løfte opgaven med et stort vindmølleprojekt og nåede frem til, at vi ville gå i gang med projektet.
  Der blev derefter lavet kontrakter med de lokale lodsejere. I alt blev 13 ejendomme opkøbt.
• I løbet af projektets første 2 år blev der afholdt dialogmøder for borgerne i No og Ølstrup, hvor der blev fortalt om mølleprojektet.
• Udover vindmøller blev Nørhede-Hjortmose besøgscenter bygget som en del af projektet. Det bruges til målinger og er samtidig et udstillingsvindue for anlægget i Nørhede-Hjortmose. Besøgscentret er blevet betalt af RAH og opstillerne, mens Vestas lejer sig ind i bygningen. RAH ejer bygningerne i dag.
• Siden møllerne blev opstillet er der blevet opført solceller i samme område. Der var ingen kompensation til naboer og sogne i forbindelse med det projekt.

Uddeling af VE-midler i projektet

De nærmeste naboer:

• Mølleplaceringen var 3 millioner kr. værd gange 22 møller. Projektudviklerne/lodsejerne lavede en arealmodel med en 200 meters grænse rundt om de yderste møller. Lodsejere med jord inden for den afgrænsning fik en økonomisk erstatning pr. hektar.
• Derudover var aftalen, at jo mere areal man som lodsejer havde lagt i projektet, jo flere anparter måtte lodsejerne købe til kostpris. Nationale regler gjorde, at 20 procent af anparterne skulle tilbydes lokale borgere til kostpris. Alle 20 procent blev solgt til lokale borgere.
• Udover værditabserstatninger, valgte projektudviklerne at lave en ordning, hvor de gav gratis anparter til naboer, som boede i en afstand af møllerne på mellem 600 meter og 1000 meter.  Naboer på 600 meters afstand fik 50 gratis anparter. Antallet af gratis anparter var faldende med den øgede afstand, ned til 20 gratis anparter til naboer, som boede 1000 meter fra nærmeste mølle. Der må ikke bo nogen nærmere end 600 meter fra møllerne (4 gange møllehøjden). Anparterne var ikke låst på ejendommen og kunne frit omsættes og handles.
• Mølleprojekterne er finansieret via banklån på ca. 750 mio. kr.

Lokalområdet:

• Hver mølle giver 20.000 kr. årligt til lokalområdet, så længe møllerne er i drift. Beløbet deles af sogneforeningen i No og Ølstrup Udviklingsselskab – og medfører, at der hvert år føres 220.000 kr. til Ølstrup og 220.000 kr. til No. Beløb er tinglyst pr. mølle.

Information om uddelingen af VE-midler i No:

• På hjemmesiden www.nosogn.dk kan man læse om kriterierne for uddeling af midler fra fonden.
• Udvikling af projekter, der kan søges midler til i puljen:
  Foreninger og klubber i No kan søge til almennyttige projekter. Mange midler går også til No sognehus.
• Typer projekter/aktiviteter som har modtaget tilskud?
  Renovering af sognehuset i No. Generelt gælder det, at pengene kan bruges bredt i sognet, så længe det kommer flest mulig til gode.
• Uddeling af midler:
  Sogneforeningen i No står for uddelingen af de årlige midler.
• Hvad sker der med puljen, hvis VE-projektet sælges videre:
  Puljen fortsætter, idet midlerne er tinglyst for hver mølle.
• Generel læring og gode råd til andre, der ønsker at lave en model for uddeling af VE-midler:
  Det er nemmere at opnå konsensus, hvis man giver yderligere midler til naboer til VE-anlæg over en længere periode.
  Derudover er det vigtigt at opnå konsensus om at give midler til boligejere indenfor et bestemt antal meters møllehøjde.

Projektområde: Nørrekær Enge Vindmølleforening – beliggende på grænsen mellem Aalborg og Vesthimmerlands Kommuner

Emil Olsen formand og lokal ildsjæl fortæller om projektet:

Projektets baggrund: Hvordan opstod projektet?

Projektet startede i 2016, da vi var nogle lokale, der stillede os selv spørgsmålet: Kan en vindmølle redde den lokale skole? Der var et særligt ønske i området om at gøre et VE-projekt folkeligt og lade gevinsten fra projektet tilfalde de lokale. De borgere, der har generne skal have glæde af fondsmidler.

Vi indkaldte til borgermøde for alle landsbyer, der tilstødte Nørrekær Enge, hvor tanken om lokal værdiskabelse og et folkeligt medejerskab af vindmøller blev fremsat.  

Som følge af mødet blev Nørrekær Enge Vindmølleforening etableret.

Vindmølleforeningen holdt derefter møder med borgmesteren i Vesthimmerlands Kommune og forvaltningen om projektet. Derudover holdt vi møder med Vattenfall for at få en dialog om lokal værdiskabelse.

Kravet fra Vattenfalls side var, at foreningen skulle repræsentere 50 procent af de lokale. I en radius af 4,5 km fra projektområdet bor 1.750 mennesker, hvoraf ca. 1.000 meldte sig ind i foreningen.

I årerne derefter har der været dialog mellem først Vattenfall og siden Eurowind Energy og foreningen. Vattenfall har solgt parkens fase til Eurowind Energy, som så overtager forpligtelser og rettigheder som f.eks. aftaler med lodsejere.

Vindmølleforeningen har hentet inspiration fra Ærø Fonden, som også har støttet foreningen og hjulpet med at finde god rådgivning.

Hvor er projektet i dag?

Vindmølleforeningen har nu lavet en aftale med Eurowind Energy.
Foreningen er sikret en procentsats af vindmølleparkens driftsindtægter, så længe vindmølleparken består. Vindmølleforeningens årlige andel af driftsindtægterne er afhængig af strømprisen og den samlede produktion af strøm. Gennemsnitsberegningen, hvis strømprisen afregnes til 30 øre pr. kWh, vil give vindmølleforeningen en indtægt på omkring 4 mio. kroner om året svarende til rundt regnet 140 mio. kr. i vindmøllernes forventede levetid på ca. 35 år.

Hertil kommer 4 mio. kroner i éngangsvederlag. De fordeler sig med 200.000 kroner, når høringen er iværksat politisk, 1,8 mio. kr. når første spadestik tages og 2 mio. kr. ved idriftsættelse af Vindmølleparkens første vindmølle.

Hvad skal midlerne gå til?

Næste skridt i processen bliver en række borgermøder for at få skabt en nærmere afklaring af, hvordan pengene skal fordeles. Eurowind Energy bistår med viden og rådgivning, men det er lokalområdet og foreningen selv, der finder den endelige fordelingsmodel og på sigt fordeler pengene. Det er væsentligt, at pengene kommer fællesskabet til gode. Alle lokale foreninger i og omkring Nørrekær Enge skal således være med til bestemme, hvad midlerne fra møllerne skal bruges til.

Generelt er Vindmølleforeningen meget opmærksom på, at de borgere, der har generne skal have glæde af VE-midler, samt at det skal være en positiv oplevelse for området at have vindmøller.

Status på projektet i april 2024: I dag står der 13 møller, som blev rejst i 2009 og erstattede 72 mindre møller. Planen er at rejse yderligere 40 møller. Projektet afventer pt. politisk behandling.

Gode råd til andre, der ønsker at lave en model for uddeling af VE-midler og VE-projekter?

Kommunikation er meget vigtig. Brug helst avisen – ikke sociale medier til at kommunikere omkring projektet. Foreningen har desuden lavet en hjemmeside, hvor information om foreningens arbejde med projektet deles: https://noerrekaersenge.dk

Det er desuden vigtigt at have de rette faglige kompetencer lokalt til at arbejde med processen og projektet i sin helhed.